Hvad er DNS?

Du siger DNS. Hvad i alverden er det?

Hvis du har kontaktflade til online verdenen i dit arbejde, så er det nu det bliver pinligt, hvis du ikke ved det. Men fortvivl ikke, hjælpen er på vej lige her.

Først skal jeg forsøge at give dig et billede af hvordan internettet er skruet sammen.

Forestil dig internettet som et verdenskort, med gader, landeveje og motorveje. Langs gaderne ligger der forskellige højhuse. Højhusene er servere, og gader, landeveje og motorveje er netværket mellem serverne.

Alle husene har en adresse, så beboere (i dette tilfælde programmer) kan sende post til hinanden. Adresserne er IP-adresser. IP er en forkortelse for Internet Protocol. Indtil nu har det været normalt at serverne havde en IPv4 adresse, der består af 4 tal fra 0 til 255. Men fordi der er så mange servere på nettet i dag, er man i gang med opgradering til IPv6, der kan rumme adresser nok til at alt i verden kan få en internetadresse.

Principperne bag de 2 versioner er dog de samme, så for enkelthedens skyld, så forklarer jeg med udgangspunkt i IP v4.

En adresse kunne være: 192.168.110.5

Du kan se det første tal som angivelse af land, derefter by, derefter gade, derefter matrikelnummer.

Nu spørger du: Jamen jeg bruger jo aldrig de her numre når jeg surfer på nettet?

– Jo, det gør du hver gang! Du ved det bare ikke.

Det er her, DNS kommer ind i billedet. DNS står for Domain Name Service. En løsning, der er opfundet, så du kan skrive www.dr.dk i din browser, i stedet for 159.20.6.38, som eller er DR’s webservers IP internetadresse. Du kan sammenligne domænenavne med navne på huse. Det er kortere og nemmere, for dem der kender huset, i stedet for at sige hele adressen hver gang.

DNS-serverne er et kæmpe netværk, af hierarkisk organiserede arkiver, over hvilken IP adresse, hvert eneste domæne, på hele internettet, skal pege på.

Når du taster en internetadresse i din browser, så spørger din computer først den nærmeste DNS-server om hvilken IP, der er tilknyttet domænet. Hvis den nærmeste DNS-server aldrig slået adressen op før, så spørger den sin nærmeste overordnede DNS-server. Sådan fortsætter det, indtil en af DNS-serverne kender adressen.

Når du flytter eller købet nyt et nyt domæne, og der er forsinkelse på, hvornår adressen begynder at virke. Så sker det fordi serverne ikke konstant spørger ned ad i systemet. Det gør de kun med faste intervaller. Typisk hver 3. time. Så når du køber domænet og pegningen starter, så går der typisk 6-12 timer før pegningen er nået op til en top level dns, og derfra man flyde ned gennem strukturen igen. Men pegningen flyder ikke konstant nedad. Hvis en DNS-server allerede kender pegningen, så svarer den bare med den IP adresse den allerede kender. Hvor længe den bliver ved med at svare, med det den allerede kender, afhænger af domænets TTL (time-to-live), der angiver hvor længe dns-servere må gemme den pegning de allerede kender.

Når du køber et domæne som: min-nuttede-kattekilling.dk, så køber du faktisk kun retten til at bestemme hvilken IP domænet skal pege på. Nu det er et .dk domæne, så har du købt det hos DK-Hostmaster der administrerer alle domæner der ender på .dk.

DK-Hostmasters arbejde består i at fortælle de øverste DNS-servere i hierarkiet, hvilken DNS-server der skal bestemme, hvilken IP adresse alle .dk domæner skal pege på.

Så når du køber et nyt domæne, er processen:

  • DK-Hostmaster angiver en prioriteret liste af primære DNS-servere

  • Pegning opsættes på den primære DNS (domæner kan jo bruges til meget, som f.eks e-mail, subdomæner osv.)

  • DNS-servere over din primære DNS henter oplysninger om pegningen

  • Pegningen når top level DNS

  • Nu kan domænet slåes op af alle og DNS-servere på hele netværket begynder at lagre pegningen, så de ikke skal spørge opad i hierarkiet hver gang nogen efterspørger adressen på et domæne.

  • Din nærmeste DNS-server, typisk DNS-serveren hos din internetudbyder kender nu adressen, og du kan besøge dit websitet min-nuttede-kattekilling.dk, blot ved at skrive adressen i din browser.


Derfor er det en relativt langvarig process at oprette eller ændre domæne. En huskeregel for adresser på nettet er, at bare fordi det er digitalt, får det ikke mindre konsekvenser at flytte til en nyt domæne. Og det kan sammenlignes med at skifte fysisk adresse. Så du skal tænke dig grundigt om og være klar over, at køb domæne er som at købe en grund i virkeligheden. Det bliver den placering og betydningen den har, der skal danne grundlag for alt dit fremtidige tilstedevær på nettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *