Vil Facebook Graph Search ændre alt?

Facebook

Facebook løftede for nyligt sløret for deres nye store satsning, Facebook Graph Search, som er en social søgefunktion. Funktionen kan lidt sammenlignes med Apple’s personlige assistent Siri, hvor søgningerne ofte er formuleret som spørgsmål: ”Photos I have liked”, ”Restaurants nearby” og ”Hair Dresser my friends like”. Denne type søgninger giver mere personlige resultater, da de er baseret på venner og bekendtes vurderinger og besøg. Hvis denne tjeneste bliver en succes, vil det kræve meget mere af virksomhederne der gerne vil findes. Det vil ikke længere være nok, at være gode til SEO og linkbuilding. Det vil fremover komme til at handle om at tiltrække de rette mennesker til at checke ind, like og interagere med din virksomhed, og det handler om at oplyse adresser for at blive fundet i lokale søgninger.

Denne udvikling

Denne udvikling vil stille nye krav til virksomhederne, da søgemaskineoptimering i fremtiden vil blive gjort håndgribelig, nemlig i form af god service. Forbrugere ”liker” eller ”checker” ikke ind i en butik hvor de har modtaget en dårlig service. Hvis Facebook Graph Search, og mon ikke Google har noget tilsvarende i pipeline, vinder frem vil servicedesign og servicekvalitet blive en vigtig del af SEO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *