3 vigtige elementer, der skaber øjeblikkelig tillid og dermed flere kunder

For 10-15 år siden

For 10-15 år siden, når vi skulle finde en glarmester, eller nærmeste dyrefoder forhandler, skulle man finde vejviseren frem eller den bedste annonce i lokalavisen. Nogle gange ringede man rundt og rådførte sig hos bekendte om referencer til en håndværker, der kunne levere til tiden.

Alle har prøvet at handle et dårligt sted, og modtaget en dårlig vare eller leverance. Derfor søgte man råd hos hinanden og herigennem fandt man tryghed i en beslutningsproces.

I dag ringer vi ikke længere til hinanden

I dag ringer vi ikke længere til hinanden. Vi finder heller ikke længere vores leverandører i den røde vejviser. Det foregår idag på nettet, og stort set ikke en eneste dansker i alderen 15-60 år er frakoblet.

Vi er alle ivrige internet-brugere, og hver dag google’s der løs i søgningen på det bedste produkt og den rigtige leverandør.

Tillid er en nøglefaktor i kapløbet, og vil du have en god konverteringsrate er følgende 3 tips MUST have.

Førstehåndsindstryk

Hav en visuel identitet, der tilfredsstiller den besøgende. Er din hjemmeside gammel, ikke-opdateret og giver din forside ikke et godt indtryk af hvem du er, og hvad du laver?

I tilfælde af dette kan du være sikker på, at dine potentielle leads og kunder, ikke forbliver hos dig særlig længe, men bouncer og hopper videre til konkurrenten. Vælg derfor et design, der yder din virksomhed retfærdighed med et sikkert farvevalg.

Maler du hele din hjemmeside ind i rød, kontra hvid og blå, vil du selv med samme indhold have en lavere konverteringsrate med den røde, end den blå.

Skab et indhold, der er i øjnefaldende og vækker den besøgendes nysgerrighed

Skab et indhold, der er i øjnefaldende og vækker den besøgendes nysgerrighed, og næsten vigtigst af alt et indhold, som klart og tydeligt fortæller, hvad din virksomhed kan, og hvad dette har af betydning for den besøgende.

Lige såvel som da vi traf vores valg ud fra en annonces udseende, bliver vi stadig valgt til og fra på baggrund af, om man pleaser den besøgendes visuelle behov.

Referencer

Jeg var faktisk lidt i tvivl om jeg ville putte denne øverst, da jeg ikke kan understrege nok, hvor vigtigt det er, at have sine referencer online. Datidens skønne mund til mund koncept er flyttet online. I dag suger vi ikke bare vores venners erfaringer og gode råd til os – vi søger dem selv online, og læser flittigt andres erfaringer på rating sites, sociale medier osv.

Jeg kommer til at gå mere i dybden med de forskellige rating sites og muligheder som Trustpilot, Google bedømmelser og andre i senere blog posts, men jeg vil i første omgang helt kortfattet understrege: Jo flere des bedre.

Husk at tage jeres egne meninger og erfaringer ud af ligningen, da jeres kunders tillid udelukkende afhænger af hvorvidt de oplever, at I har modtaget flere stjerner og gode anmeldelser rundt omkring.

Publicer jeres referencer på hjemmeside

Publicer jeres referencer på hjemmeside, og vær stolte af, at vise dem frem. Hvis I har mange glade kunder, så fortjener I sørme, at give jer selv et stort skulderklap og den anerkendelse I fortjener. Derfor skal de frem i rampelyset, så de er synlige for alle. Det er helt sikkert et faktor, der betyder noget for dine kunder. Husk også at fokusere på SEO.

De fleste brugbare undersøgelser peger på, at over 65 % af alle besøgende, der besøger en hjemmeside i jagten på en ny leverandør, vægter referencer som en udslagsgivende faktor i forhold til om de bliver og køber, eller om de smutter igen. 65 % !.

Har du ikke din referencer online, er der ingen undskyldning længere. Har du en webmaster, der kan hjælpe dig med det, eller styrer du selv din side, skal du skynde dig at få det gjort. Det tager ikke lang tid, og koster ikke ret meget. Men det betyder alverden for din konverteringsrate. I en senere blog post kommer jeg ind på, hvordan man får lavet den helt rigtige reference.

Om

Hav en god beskrivelse liggende af jeres virksomhed, som fortæller din ægte historie om de gode forskelle i ønsker at skabe for jeres kunder. Det betyder noget for de fleste, at høre fra deres leverandør, at de ønsker at levere et fantastisk stykke arbejde, og ikke er bange for at stå frem verbalt.

Få taget et par gode billeder af jer og virksomheden, og læg dem op på hjemmesiden. Vis hvem I er, og lad være med at skjule jer bag en kontaktformular. Dine kommende kunder vil gerne se, hvem det er, de skal handle med. Derimod skal man ikke springe over hvor gærdet er lavest, som jeg desværre alt for tit ser hos virksomheder, og illustrere dem selv med tydeligt købte billeder af høje glas bygninger med multinationale storsmilende medarbejdere.

Investér i en god fotograf, der kan på en ærlig og ægte facon kan vise hvem I er. Udstråler I ærlighed, vil I ligeledes blive opfattet som ærlige i en videre kontekst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *